LAKRIDSRINGE
LAKRIDSRINGE
– virkelig lækre og de forsvinder hurtigt. Her bevæger vi os hen imod en mere klassisk lakridsopskrift, så det bliver en lille smule mere udfordrende, men det betaler sig, når du lige rammer den er det en virleig lækker lakrids. Masser af bid og god dybde i lakridssmagen.
Equipment
- 1 gryde
- 1 lille skål
- 1 stålske/dejskraber
- 1 silikoneform med ringe
- 1 ark bagepapir
Ingredienser
- 2 spsk. gelatine + ½ dl kogende vand
- 75 g vand
- 70 g sukker
- 200 g glukosepulver
- 1 tsk salt
- 2 spsk lakridspulver
- 50 g majsstivelse
- 6 ml lakridsaroma jeg bruger spejderhagl fra Bolsjehuset
- 1 dråbe Spiselig sort farve
- 1 spsk Lidt smagløs olie
Sådan gør du
- Start med at oliere din form let med den smagløse olie
- Hæld gelatinen i en lille skål og hæld 1/2 dl kogende vand over, rør rundt og sæt den til side, den skal holde sig flydende, indtil den skal i lakridsmassen.
- Hæld vand, sukker, salt, majsstivelse, lakridspulver og glukose i gryden og varm massen op til den begynder at tykne, den skal være ca som yoghurt
- Tilsæt gelatinen, rør rundt og lad den smelte sammen med lakridsmassen
- Tilsæt farve og aroma og rør rundt
- Fyld dinsilikoneform med lakridsmasse og lad lakridserne sætte sig til dagen efter.
- Har du mere lakridsmasse end du har forme, kan du oliere et stykke bagepapir og lave runde lakridsdutter
- Vip lakridsringene ud af silikoneformen dagen efter. De kan spises med det samme, men jeg synes de bliver ekstra seje og gode efter en 2-3 dage på et stykke bagepapir. Vend dine lakridser en gang om dagen, så de tørrer jævnt
TIP 1: Er du HELT vild med salmiak, så kan du tilsætte 1 tsk salmiakpulver direkte i lakridsmassen sammen med aromaen, så laver du salmiaklakridser
TIP 2: Er det svært for dig at holde gelatinen flydende, så sæt din skål i et vandbad i en gryde over lavt blus, så holder gelatinen sig flydende






