The sweet circus hyldeblomst skumfidus

HYLDEBLOMST-SKUMFIDUS
– et rigtigt sommerhit som sukker og som skumfidus

Du skal bruge:

En stor buket friske hyldeblomst, ca. 10 ”skærme”

130 g sukker

2 æggehvider, gerne pasteuriserede

120 g glukose

1 dl koldt vand

20 g gelatine (okse, gris, vegansk, du vælger selv)

HYLDEBLOMSTSUKKER:
Husk at du kan bruge hyldeblomst-sukkeret alene til at drysse over pandekager, vafler, frisk frugt som f.eks. jordbær, til sukkerkanten på dine drinks eller til at søde din te.
Lad din hyldeblomstsukker tørre på et stykke bagepapir et døgns tid får du kan hælde det i en skål, blend det eventuelt, så det bliver helt fint.

Du skal også bruge:

Gryde

Ske eller dejskraber

1 lille skål

1 stor skål

1 beholdere på ca. 20 x 20 cm

1 spsk smagløs olie

Håndmixer

Et termometer der kan måle op til 130 grader

Sådan gør du:

1. Start med at pluk ca. 10 store hyldeblomstskærme og pluk blomsterne af og læg dem ned i en skål.

2. Hæld sukkeret ned til blomsterhovederne og blend dem sammen med sukkeret.

– Ønsker du blot at lave hyldeblomstsukker, s stopper du blot her og hælder din blændede sukker ud på et stykke bagepapir og lader det tørre til dagen efter.

3. Hæld 1 spsk smagsløs olie i din beholder og fordel olien, så skumfidusen bliver nem af få ud

4. Hæld gelatinen op i en lille skål sammen med. 1/2 dl kogende vand og lad den stå og “bloome”

5. Pisk æggehviderne stive i den store skål

6. Hæld hyldeblomstsukker, glukose og 1 dl vand en gryde og varm op til 130 grader. Læg gerne et grydelåg over din gryde, så smelter alle sukkerkrystallerne, og du undgår krystalliseret skumfidus

7. Når sukkermassen er 130 grader varm, slukker du for varmen. Fjern gryden fra blusset, hvis du har el

8. Vent et par minutter, til sukkermassen ikke længere bobler.

9. Tilsæt gelatinen og rør rundt til det er opløst.

10. Pisk sukkermassen sammen med æggehviderne

11. Pisk massen indtil den er meget tyk og nærmest kravler op af piskeriset

11. Hæld sin skumfidusmassen op i din beholder og sæt den til side

12. Lad skumfiduserne tørre mindst et døgn ved stuetemperatur, før du vender din skumfidus ud

13. Skær skumfidusen ud i 9-16 stykker med en kniv der lige har fået lidt olie, så den ikke klister fast til skumfidusen.

TIP 1: Hvis du oplever at skumfidusmassen hænger meget ved dit piskeris, så træk piskerisene langsomt ud af skumfidusmassen mens de stadig kører rundt, så slipper skumfidusmassen af sig selv.

TIP 2: Jeg elsker skumfiduser med en ekstra sej konsistens, så jeg plejer at lade dem tørre en 3-4 dage. Så er de heller ikke klistrede længere

– holdbarheden på skumfiduserne er nærmest uendelig, men på et tidspunkt bliver de meget hårde og seje at spise…:-)

Hvis du gerne vil pakke dine skumfiduser ind og give dem som gave, så har jeg lavet fire forskellige header-cards, som du gratis kan downloade og printe ud. På bagsiden er der plads til at skrive en lille hilsen.