Søde & Sure hindbærsardiner
Søde & Sure hindbærsardiner
De her sardinforme er simpelthen blevet sådan et hit! Og det forstår jeg så godt, alt bliver bare pænt i en form – også selv om man er en smule klodset når der skal hældes op. Hjemme hos mig er vi selv meget vild med dem, så jeg har konstant nogle sardiner til at ligge og tørre…ikke altid længe nok…:-)
Equipment
- 1 stålgryde
- 1 lille skål
- 1 stålske
- 1 termometer der kan måle op til 125 grader
- 1 sardinstøbeform – eller flere hvis du har
- 1 stykke bagepapir
Ingredienser
- 2 spsk gelatine + ½ dl kogende vand
- 100 g vand
- 150 g sukker
- 75 g glukose
- 6 ml hindbæraroma
- 1 dråbe Spiselig pink farve
- – Hvis du vil have dem syrlige så også 50 g sukker og 1 tsk citronsyre til at pudre sardinerne med
- Lidt smagløs olie
Sådan gør du
- Start med at oliere din form let med den smagløse olie
- Hæld gelatinen i en lille skål og hæld 1/2 dl kogende vand over, rør rundt og sæt den til side, rør jævnligt i den, den skal gerne holde sig flydende, indtil den skal i sukkermassen
- Hæld vand, sukker og glukose i gryden og varm massen op til 125 grader. Hav gerne låg på din gryde, så alle sukkerkrystaller smelter
- Sluk for varmen
- Tilsæt farve og aroma og rør rundt
- Tilsæt gelatinen, rør rundt og lad den smelte sammen med sukkermassen
- Fyld dine forme op med vingummimasse
- Hvis du har overskydende masse til overs, så olier et stykke bagepapir og lav runde vingummi-dutter med den overskydende vingummimasse
- Nu skal svingummierne hvile til næste dag
- Næste dag kan du fiske sardinerne ud af formen og lægge dem til at lufttørre på et stykke bagepapir- gerne en 3-4 dage indtil de har en konsistens som du er glad for.
- Læg skumfiduserne på et stykke bagepapir og lad dem lufttørre i 3-5 dage. Vend dem gerne hver dag for at tørre dem fra alle sider. Tørretiden afhænger af hvor varmt og fugtigt der er i luften der, hvor du laver dine skumfiduser. Men det går ikke hurtigere i køleskabet
- Er du til sure hindbærsardiner, så kan du blande ca 50 g sukker med en skefuld citronsyre i en skål og dumpe sardinerne ned i den lige efter at du har fisket dem ud af formen. Så bliver de dejlig sure
Er du HELT vild med surt slik, så kan du tilsætte 1 tsk citronsyrepulver direkte i vingummimassen sammen med aromaen, så bliver den ekstra EKSTRA sur
Er det svært at holde gelatinen flydende mens du koger sukkermassen, så sæt din gelatineskål i et vandbad, så holder den sig flydende.
Husk at det kun er lidt olie der skal i støbeformen, alt for ofte sejler formen i olien, og det bliver noget gratværk og vingummierne er længere om at tørre.
Brug en sovsekande, en dressingflaske eller en gryde med hældetud til at hælde vingummimassen over i støbeformen med







