Vingummi i to farver med æble og vandmelon

Vingummi i to farver med æble og vandmelon
Du skal bruge:
- 10 blade husblas
- 100 g vand
- 150 g sukker
- 75 g glukosesirup
- Spiselig pink farve
- Spiselig grøn farve
- 3 ml vandmelonaroma
- 3 ml æblearoma
- 50 g sukker og 1 tsk citronsyre til den syrlige sukkerblanding
Du skal også bruge
- to gryder
- to stålske
- to små skåle
- saks eller pizzaskærer
- 2 stykker bagepapir
- 1 spsk smagsløs olie
- et termometer der kan måle op til 125 grader
Sådan gør du:
- Fyld den ene lille skål med koldt vand og læg husblas-bladene ned i vandet ét efter ét til de er helt dækket af vand.
- Hæld vand, sukker og glukosesirup i en gryde. Sæt gryden på komfuret og tænd for medium varme.
- Varm massen op til kogepunktet og lad massen koge en 4-5 minutter til temperaturen er ca. 125 grader. Hav gerne låg på din gryde, så alle sukkerkrystaller smelter
- Sluk for varmen og hæld halvdelen af sukkermassen over i den anden gryde.
- Tilsæt farve og tilhørende aroma i hver sin gryde og og rør rundt
- Tag husblas op af skålen, kram det værste vand fra og tilsæt halvdelen i hver gryde. Rør rundt i gryden til husblassen er smeltet. Bemærk at husblas ikke kan tåle høje temperaturer, så vent med at tilsætte det til din sukkermasse er kølet lidt af (60-80 grader.
- Læg et stykke bagepapir på bordet og smør det med olie.
- Hæld massen ud på bagepapiret og fordel den så massen har nogenlunde samme tykkelse over det hele. Massen må gerne have en nogenlunde firkantet form på bagepapiret.
- Lad massen køle af – gerne en time eller mere.
- Tjeck massen med jævne mellemrum, mærk på den, den skal være let klistret.
- Fyld de 50 g sukker i en skål og fordel citronsyren i sukkeret.
- Hæld blandingen ud over din sukkermasse. Fordel sukkeret ud over massen så den er helt dækket.
- Vend din vingummimasse og drys sukkerblandingen på bagsiden også.
- Smør en saks eller en pizzaskærer med olie og klip eller skær lange strimler ud af din sukkermasse.
- Rul strimlerne sammen og lad dem tørre ved stuetemperatur til dagen efter.
TIP1: Har du ikke aroma, så kan du også bruge koncentreret saftevand
TIP 2: Der findes alternativer til gelatine af gris, for eksempel okse, fisk og vegansk gelatine.












