,

Lakridsplade kogt på porterøl

Opskrift på lakridsplade kogt på porterøl

 

LAKRIDSPLADE KOGT PÅ PORTERØL

– jeg synes det er superspændende at eksperimenterer med forskellige smage til lakridsen. Er man lakridselsker, så ligger der uendelige muligheder for at kombinerer smage ind i lakridsen.

Denne gang bruger vi – udover øllen – en helt ny ingrediens, Melasse. Den laver jeg et indlæg om i morgen, den er nemlig meget meget spændende, når vi laver lakrids…:-)

DU SKAL BRUGE:
75 g sukker
200 g kondenseret mælk
50 g smør
50 g melasse
100 ml porter øl
1/2 tsk salt
Sort spiselig farve
5 ml lakridsaroma
1 tsk salmiakpulver (kom ikke med i videoen)
– eventuelt lakridsgranulat til drys, hvis du godt kan lide knas
1 spsk. smagløs olie til at smøre formen med.

 

DU SKAL OGSÅ BRUGE:

en gryde
en stålske
en teske
en bøtte på ca. 20 x 20 cm
en kniv
et stykke bagepapir
et termometer der kan måle op til 125 grader

Se hvordan i videoen, eller udførlig beskrivelse på hjemmesiden.

Følg mig for flere opskrifter lige her på kanalen – og find de nemme lakridskits i min webshop, hvis du gerne vil i gang selv med at lave lakridsplader.

 

SÅDAN GØR DU:

  1. Start med at smøre din form med smagløs olie, sæt formen til side til senere
  2. Tilsæt sukker, smør, kondenseret mælk, melasse, salt og øl i en gryde og varm indholdet langsomt op til ca. 125 grader. Det tager længere tid end normalt, forvent ca. 20 minutter, da al væsken skal koges væk. Den her karamelmasse skal også koges op til en højere temperatur, da den ellers vil blive alt alt for blød, hvis vi bare nøjes med de 115 grader som normalt.
  3. Rør i gryden jævnligt
  4. Når din masse har nået temperaturen ca. 125 grader fjernes du straks gryden fra varmen
  5. Tilsæt nu farve, aroma og salmiakpulver
  6. Hæld herefter en varme karamelmasse over i din bøtte, og lad lakridskaramellen køle af en halv times tid.
  7. Vip din karamelplade ud af formen, og del den eventuelt i to, og pak dem ind hver for sig. Er pladerne til en gave, så kan du downloade emballage med forskellige designs lige her

 

Følg mig for flere opskrifter lige her på kanalen – og find de nemme lakridskits i min webshop, hvis du gerne vil i gang selv med at lave lakridsplader.