Lakridsskumfiduser

Lakridsskumfiduser
Du skal bruge:
- 150 g druesukker (30 g er til at pudre skumfiduserne med)
- 3 spsk lakridspulver
- 1/2 tsk salmiakpulver
- 2 dråber sort spiselig farve (kan undlades)
- 1/2 dl koldt vand
- 2 spsk gelatinepulver
- 1/2 dl kogende vand
- 2 æggehvider, gerne pasteuriseret
- 100 g sukker
- 1 dl koldt vand
- smagløs olie til dejskraberen
- Du skal også bruge:
- en gryde
- en stålske
- et fad eller en bøtte på ca. 20 x 20 cm
- et termometer der kan måle op til 120 grader
- to små skåle
- en stor skål
- eventuelt en si til at pudre skumfiduserne med
- håndmixer
- dejskraber
Sådan gør du:
- Start med at pudre din bøtte eller fad med druesukker
- Put lakridspulver, salmiakpulver og koldt vand i en lille skål, rør sammen og sæt den til side
- Put gelatine og kogende vand i en lille skål, rør sammen og sæt den til side
- Pisk æggehviderne stive i en skål og sæt den til side
- Hæld sukker, 130 g druesukker og 1 dl vand i en gryde og varm blandingen op til ca. 130 grader, sluk for varmen
- Tilsæt først lakridsblandingen under omrøring
- Når temperaturen i blandingen i gryden er faldet til ca. 95 grader tilsættes gelatineblandingen under omrøring
- Tag din skål med æggehvider og tilsæt blandingen i gryden langsomt i en tynd stråle, mens du pisker
- Når massen er så tyk at de er svær at piske er den klar til at blive hældt op i din bøtte
- Massen er meget klistret, så læg lidt smagsløs olie på din dejskraber og hæld massen over i din bøtte
- Pudr smukfidusmassen med druesukker på toppen også
- Vent 15-20 minutter, herefter kan du vende skumfidusmassen ud af bøtten og skære eller klippe dine skumfiduser ud
TIP: Lad gerne dine skumfiduser tørre yderligere nogle dage, så bliver konsistensen endnu sejere












