ELEFANTFØDDER – Postønske

Opskrift på elefantfødder lakridser i to lag
Du skal bruge:
-
16 plader gelatine (eller 35 g gelatine)
- 1 dl vand
-
230 g flydende glukosesirup (eller 180 g tørret glukose)
-
260 g sukker
-
2 spsk lakridspulver
-
1 tsk salmiaksalt
- sort spiselig farve
-
5 ml lakridsaroma
- Et nips salt
- 4-600 g majsstivelse, for eksempel Maizena
- smagsløs olie
Du skal også bruge:
-
to skale
- 2-3 lave beholdere på ca 20 x 20 cm, eller lignende til at støbe i
-
en gryde
-
en stålske
-
håndmixer
-
1 spsk smagsløs olie
- en sprøjtepose med en stor tylle på ca 8 mm
- et eller anden til at lave fordybninger i majsstivelsen med
-
et termometer der kan måle op til 120 grader
Sådan gør du:
1. Start med at smøre din sprøjtepose indvendigt med den smagsløse olie
2. Læg din husblas i blød i koldt vand
3. Fyld dine beholdere med majsstivelse, laget skal være ca. 1,5 cm højt.
4. Lav fordybninger i din majsstivelse, mine var ca 3 cm I diameter
5. Sæt din gryde på komfuret og tilsæt: vand, sukker, glukose og lakridspulver. Varm massen op til 115 grader under omrøring
6. Når massen måler 115 grader slukker du for varmen – og nu skal de gå stærkt:
7. Tilsæt husblas, salmiak og aroma og rør rundt
8. Hæld 1/3 af massen over i en anden skål
9. Tilsæt den forte farve til massen i gryden og fordel massen fra gryden i dine fordybninger i majsstivelsen
10. Pisk den sidste 1/3 af massen til en luftig lysebrun skumfidusmasse
11. Hæld skumfidusmassen op i sprøjteposen og fordel skumfidusen ovenpå dine lakridser i majsstivelsen
12. Lad lakridserne hvile en 45-60 minutter
13. Fisk elefantfødderne op af beholderen og børst dem fri for majsstivelsen
TIP: Dine elefantfødder kan holde sig en månedstid ved stuetemperatur – vent med at pak dem ind i poser eller beholdere indtil de har ligget ude ved stuetemperatur en 4-5 dage.
TIP 2: Under menupunktet “FAQ” kan du finde lidt info om sukkerfri sukker.












