Sardiner med saltlakrids

Sardiner med saltlakrids

– den nemmeste opskrift på en god lakrids. Her kommer sardinopskrift nr. 2
Tilb. tid 15 minutter
Hviletid 4 dage
Type lakrids
Køkken dansk
Antal 18 sardiner

Equipment

  • 1 gryde, gerne med hældetud
  • 1 lille skål
  • 1 stålske eller dejskraber
  • 1 teske
  • 1 termometer der kan måle op til 125 grader
  • 1 Sardinstøbeform af silikone
  • 1 stykke bagepapir

Ingredienser
  

  • 2 spsk. gelatine + ½ dl kogende vand
  • 100 g vand
  • 150 g sukker
  • 75 g glukose
  • ½ tsk salt
  • 6 ml lakridsaroma jeg bruger spejderhagl fra Bolsjehuset
  • 1 dråbe Spiselig sort farve
  • 1 spsk smagløs olie

Sådan gør du
 

  • Start med at oliere din form let med den smagløse olie
  • Hæld gelatinen i en lille skål og hæld 1/2 dl kogende vand over, rør rundt og sæt den til side, den skal holde sig flydende, indtil den skal i lakridsmassen.
  • Hæld vand, sukker, salt og glukose i gryden og varm massen op til 125 grader. Hav gerne låg på din gryde, så alle sukkerkrystaller smelter
  • Sluk for varmen
  • Tilsæt farve og aroma og rør rundt
  • Tilsæt gelatinen, rør rundt og lad den smelte sammen med lakridsmassen
  • Fyld dine sardinforme med lakridsmasse og lad lakridserne sætte sig til dagen efter.
  • Har du mere lakridsmasse end du har forme, kan du oliere et stykke bagepapir og lave runde lakridsdutter
  • Fisk sardinerne ud af formen dagen efter. De kan spises med det samme, men jeg synes de bliver ekstra seje og gode efter en 2-3 dage på et stykke bagepapir. Vend dine lakridser en gang om dagen, så de tørrer jævnt

Noter

Er du HELT vild med salmiak, så kan du tilsætte 1 tsk salmiakpulver direkte i lakridsmassen sammen med aromaen, så laver du salmiaklakridser
Er det svært for dig at holde gelatinen flydende, så sæt din skål i et vandbad i en gryde over lavt blus, så holder gelatinen sig flydende